Startside
Historie mm
Information
Nyheder
For medlemmer 

BROBYBLÆSERNE

 

 

 

 Brobyblæserne er en forening, som gennem udøvelse af jagthornsspil og andet kulturelt virke, har til formål at fremme jagthornmusikken og trivslen for den enkelte og fælleskabet. Foreningens hjemsted er på Fyn i Kreds 5 under Danmarks Jægerforbund.

  

Jagthornsmusik ved arrangementer.

 

Hvis man gerne vil have musikalske indslag ved festlige lejligheder for jagtkammerater, runde fødselsdage, sølvbryllupper, jubilæer og lignende, så er Brobyblæserne altid klar til at optræde.

Brobyblæserne optræder også ved kirkekoncerter og jagtgudstjenester, hvor foreningens mesterhold spiller musikstykker på såvel jagthorn som ventilhorn.

For nærmere oplysninger om arrangementer kan der tages kontakt til arrangementskoordinator Annette Jensen, 27 81 03 62, annette.joachim@gmail.com

  

Mesterskabet i Nibe 2013

 

Brobyblæsernes historie.

Brobyblæserne startede som jagthornsgruppe allerede i 1974. Foreningen Brobyblæserne blev stiftet den 2. juni 1987. I 2007 dannede Brobyblæserne en gruppe for Parforcehorn i Es. Foreningens aktive blæsere består af jagthornsspillere fra hele Fyn.

 

I starten blev der hovedsagelig spillet signaler relateret til jagt, men gennem årene har jagthornspillet udviklet sig betydeligt. Brobyblæsernes Mesterhold spiller og behersker således et stort og  alsidigt musisk repertoire på fürstplesshorn, Parforcehorn, Es-Parforcehorn og ventilhorn.

   

Es-Parforcehorn Mesterskabet Kærsgaard Gods 2015

  

I foreningen udøves der jagthornmusik og spil på både højt niveau og på begynderniveau. Mesterholdet består af øvede og dygtige blæsere. Mesterholdet øver tirsdage fra efteråret til forsommeren. Nye og mindre øvede blæsere undervises hver torsdag fra efteråret til foråret.

 

Deltagelse i konkurrencer.

 

Der afholdes årligt et landsdækkende mesterskab for Danmarks bedste jagthornsblæsere og jagthornsgrupper. Her har Brobyblæsernes mesterhold gennem mange år høstet medaljer i kategorien Mesterklassen Grupper, der er det højeste niveau inden for jagthorn i Danmark. Brobyblæsernes Es-hold er ligeledes helt i top ved mesterskaberne.

  

Mesterskabet Kærsgaard Gods 2015

 

Brobyblæserne har gennem årene også deltaget i internationale konkurrencer og arrangementer i udlandet. Herunder blandet andet Østrig og Tyskland.

 

Medlemmer af Brobyblæserne spiller ved Hubertusriddernes (Les Chevalieres de St. Hubert) højmesse i katedralen i St. Hubert, Belgien. Det er en stor katolsk messe med deltagere fra mange europæiske lande, hvor jagthornsblæsning er en del af landenes kultur, og derfor er mere udbredt end i Danmark.

 

Brobyblæserne deltager også i lokale duelighedsprøver og kredsmesterskaber arrangeret i Danmarks Jægerforbund, Kreds 5, Fyn. Her deltager foreningens blæsere både som solister og grupper på flere niveauer.

 
Telefon:
 
Formanden: Lars Erlandsen Bruun 62618550
Arrangement koordinator: Annette Jensen 27810362
 
Postadresse:
 
Formand Lars Erlandsen Bruun
       Nørremarken 7
5600 Faaborg
       Mail: Lars@tidselkroggaard.dk
 
Øvested:

       Køng Idrætsfriskole
       Fåborgvej 15
       5260 Glamsbjerg

E-mail
Generelle oplysninger: Kontakt formanden
 
Webansvarlig: Sven-Erik Larsen
Senest opdateret den: 01-09-2016

Copyright © 2012 Brobyblæserne
Senest opdateret: 01. september 2016